23948sdkhjf

Minister vil gribe ind mod huslejefidus

Problemet er især stort på de eksklusive strøgadresser.
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen vil sætte ind med et lovforslag imod ejendomsinvestorer, der presser huslejepriser op for butikker ved hjælp af hemmeligholdte rabatter, skriver Jyllands-Posten.

Fidusen går ud på at hæve huslejen med udgangspunkt i en sammenligning med andre nærtliggende butikkers husleje, men Jyllands-Posten kunne i december afsløre, at udlejerne i flere tilfælde ikke har medregnet store rabatter.

Nu vil erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen gribe ind og sikre, at alle rabatter skal fremgå af sammenligningen, skriver avisen.

- Man har set konkrete eksempler på, at der er sammenlignet med lejemål, som ikke har været indgået på samme vilkår, idet der bl.a. er blevet givet betydelige lejerabatter (...) Det er vigtigt, at lovgivningen klart og tydeligt sikrer, at sådanne uhensigtsmæssige situationer ikke opstår, står der i bemærkningerne til lovforslaget.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08